Videokursus online

Hvad får du ud af at tage et online videokursus?

 

Det behøver ikke længere koste kassen at efteruddanne sig, hverken i tid eller penge.

 

Med et online videokursus kan du sidde hjemme i stuen eller ved dit skrivebord på din arbejdsplads og modtage undervisning. Du slipper for at bruge tid på transport, og du behøver ikke sætte en hel dag af til at tage på kursus. Som en ekstra bonus kan du selv vælge, hvornår på dagen du vil sætte i gang – og hvornår du har brug for en pause undervejs.

 

I denne artikel kommer vi ind på, hvordan et online kursus foregår, og hvilke fordele der er ved at efteruddanne sig på denne måde. Læs med, hvis du overvejer at tage et online videokursus, eller hvis du bare er nysgerrig efter at vide mere om konceptet.

 

Hvad er et online videokursus?

 

Online videokurser er for alle. De henvender sig både til virksomheder, der gerne vil efteruddanne deres medarbejdere, men også til dig som privatperson, der gerne vil blive klogere på et bestemt emne – hvad enten det så er digital markedsføring eller videoproduktion, som du gerne vil være mere skarp på.

 

Viden serveret på din yndlingstallerken

 

Et online videokursus foregår, som navnet indikerer, online. Du behøver ikke møde frem på en bestemt lokation på et bestemt tidspunkt. Du tænder bare din computer, trykker start, og så bliver du bombarderet med interessant viden om netop det område, som du gerne vil dygtiggøre dig inden for.

 

I stedet for at sidde på et konferencecenter med hundredvis af andre kursusdeltagere, sidder du enten derhjemme eller på din arbejdsplads og suger viden til dig. Du får præcis den samme viden serveret – du får den bare serveret på det tidspunkt og det sted, der passer dig bedst.

 

Efteruddannelse på den fede måde

 

Vil du gerne holde dig up-to-date med den nyeste viden inden for dit felt, kommer du ikke uden om efteruddannelse. Men efteruddannelse behøver hverken være så dyrt eller omstændigt, som det umiddelbart lyder. Ikke efter at de online videokurser og webinarer har fundet sin vej på nettet.

Når du tager et online videokursus, er det som selv at være til stede i undervisningslokalet. Du kan se underviseren i levende live og måske endda høre ham eller hende endnu bedre, da du selv kan skrue op og ned for lyden. Med video går budskabet ikke tabt – det forbliver nærværende.

Faktisk er det næsten som at være der selv. Forskellen er bare, at du kan stoppe og spole tilbage, hvis du har brug for at høre pointen igen.

 

Fuld valuta for pengene

 

Er du leder i en virksomhed, ved du sikkert alt om, hvor dyrt det er at sende dine medarbejdere på kurser. Du betaler ikke alene for den ekspertviden, som dine medarbejdere bliver præsenteret for. Den største del af omkostningerne fra de tårnhøje deltagergebyrer går til lokation og forplejning.

 

Skær ind til benet

 

Med online videokurser får du fuld valuta for pengene. Online videokurser er meget billigere end de kurser, hvor du eller dine medarbejdere skal møde op fysisk, og det faglige udbytte bliver ikke højere af, at kurset finder sted på et stilet konferencecenter med lækker forplejning. Det afgørende er, om det er en dygtig underviser. En underviser, som har noget interessant på hjerte, og som formår at formidle det.

 

Slip for spildtid og transport

 

Når du eller dine medarbejdere skal på kursus, er det sjældent, at det finder sted i baghaven. Ofte er der transport til kursusstedet – og det er ikke sjældent, at du må køre til den anden ende af landet. Transporten koster penge – og det tager tid at køre eller flyve.

Tid, som bliver revet ud af din arbejdsuge. Tid, som kunne være blevet brugt på andre vigtige opgaver.

 

Gå aldrig ned på kaffe

 

Er det et kursus, der strækker sig over mange timer, bliver det i nogle tilfælde delt op over flere dage. Og så bliver det en endnu dyrere fornøjelse. Skal der overnatning til, løber prisen gerne løbsk, og så kommer der også ekstra udgifter til forplejning og mødediæter oven i hatten.

Med et online videokursus er der nul udgifter til transport (hverken når det kommer til tidsspilde eller kroner og ører). Og der er nul udgifter til mødediæter eller forplejning (udover den kaffe og den frokost, som du eller dine medarbejdere plejer at indtage).

 

Videokurser, når det passer dig

 

Vil chefen gerne have dig på en opgave med Facebook-annoncering, er det bare så ærgerligt, hvis det næste kursus med den førende ekspert på området, først finder sted om 6 måneder. Og hvis kursuskassen i øvrigt er ved at være tom, fordi slutningen af året nærmer sig, er det bare endnu mere ærgerligt.

Det problem render du ikke ind i, hvis du ser dig om efter et online videokursus. Her kan du tage kurset, når det passer dig, og du behøver ikke tage fat på den nye opgave, der er landet på dit skrivebord, uden at vide en døjt om emnet. Du kan hurtigt opkvalificere dig og tage fat på opgaven med rank ryg.

 

Hvor finder du gode online videokurser?

 

Online videokurser er det nye sort, og det er der en god grund til. Vil du gerne blive bedre til online markedsføring, gør du klogt i at tage et kig på GoLearns side.

 

Kurser inden for online markedsføring

 

GoLearn udbyder et stort udvalg af online videokurser, og der er frit valg på alle hylder, hvad enten du gerne vil blive klogere på Facebook-annoncering, SEO eller Google Analytics. Fælles for alle kurserne er, at de bliver udbudt af de førende eksperter inden for digital markedsføring.

Navne som SEO-guru Halfdan Timm og Henrik Bondtofte er på plakaten, og du kan få en masse hands-on viden fra eksperter, der selv taler af erfaring.

 

Overvejer du at tage et online videokursus?

 

Så gør det! Er du stadig skeptisk over for konceptet, så prøv det af. Husk på, at du hverken spilder meget tid eller mange penge på det. Og måske ender det rent faktisk med, at du bliver klogere – og får blod på tanden til at tage flere nemt tilgængelige kurser.

God fornøjelse med dit næste online videokursus.